'Skyggeflor - Getsemane Have' udført af Jesper Christiansen
Søndag den 23. juni blev Frederikskirkens nye altertavle ’Skyggeflor – Getsemane Have’ indviet i selskab med H.K.H. Kronprinsesse Mary. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen holdt indvielsestalen, og musikken blev leveret af organist Lars Sømod og jazzsaxofonist Hans Ulrik. Altertavlen er udført af den danske kunstner Jesper Christiansen og skænket af Ny Carlsbergfondet.
Læs vores biskop Peter Skov-Jakobsens artikel om altertavlen 'Politik begynder i skyggefloret' på Altinget.dk HER.
Altertavlens forhistorie
I april 1955 indviede D.K.H. Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid den nybyggede danske kirke i Paris, der fik navnet Frederikskirken navngivet efter Kongen. Udover de smukke 5 mosaikvinduer var der ingen penge til yderligere udsmykning af kirken. Det fik en herboende dansker, snedker Jessen, til at lave et stort kors, som han skænkede til kirkens indvielse. Det har hidtil været kirkens eneste udsmykning.
Altertavlens tilblivelse startede med en bisættelse i Frederikskirken i Paris, da kunstmaleren Wonga Mankoba for 4-5 år siden afgik ved døden og blev bisat fra kirken af præst Selma Ravn. Wonga Mankoba var eneste barn af kunstnerparret Sonja Ferlov Mankoba (der var dansk) og Ernest Mankoba, som i mange år var bosat i Paris. Efter forældrenes død levede Wonga fortsat i Paris indtil sin død. Wonga Mankobas gallerist fra København, Mikael Andersen, forestod og arrangerede bisættelsen. Under sit besøg i Frederikskirken og under sine samtaler med præsten, blev Mikael Andersen og Selma Ravn enige om, at kirken kunne bruge en altertavle. Mikael Andersen havde nogle år forinden været behjælpelig med, at kirken i Berlin fik en altertavle.
Meget gavmildt donerede Ny Carlsbergfondet en stor pose penge, som muliggjorde tilblivelsen, og pegede på kunstneren Jesper Christiansen til at udføre arbejdet. Det er kirkerådet dem alle dybt taknemmelige for.
Jesper Christiansens arbejde
I 2010 blev Jesper Christiansen sammen med otte andre kunstnere inviteret til at udsmykke Frederik d. 8’s palæ på Amalienborg. Udsmykningsopgaven gik ud på, at han skulle male direkte på nogle store lærreder, der var spændt op på væggene i det store rum, man kalder Vestibulerummet. Da Jesper Christiansen ankommer til palæet den første dag for at male på de spritnye blanke lærreder, får han et chok. Et malerfirma er gået i gang med at grundere lærrederne – ikke med hvid, men med sort farve. Malermesteren er kommet til at købe 20 spande sort maling og en enkelt spand hvid, i stedet for 20 spande hvid og en enkelt sort. Efter at have sundet sig nogle minutter og kigget på rummet, som næsten er færdiggrunderet, går det op for ham, at der er noget helt særligt på spil i rummet. Alle hjørner i rummet og skyggevirkninger på de sorte vægge er forsvundet - det er som om rummet er blevet uendeligt. Han tager en rask beslutning og bestemmer, at udsmykningen skal udføres på den sort baggrund. Da Jesper Christiansen sætter de første malerstrøg på det sorte lærred, sker der noget interessant. Næsten uanset hvor mørk en farve han vælger, er det som at alle farver træder ud af lærredets mørke.
Denne misforståelse mellem malermesteren og kunstneren har siden haft en enorm betydning for hans arbejde, for i dag maler Jesper Christiansen kun på sorte lærreder, hvilket man også kan se på Frederikskirkens altertavle.
Beskrivelse af altertavlen med kunstnerens ord
Da den danske kirke i Paris og Ny Carlsbergfondet i 2015 spurgte, om Jesper Christiansen ville udføre en altertavle til kirken, var han ikke i tvivl om, hvad den skulle handle om: Om lys der træder ud af mørket. Han sagde ja-tak til opgaven med det samme, og kastede sig ud i arbejdet med at finde lys og mørke i det kristne budskab i Biblen. Da han nåede til til Mattæus, Lukas og Markus’ fortællinger om Jesus i Getsemane have, fandt han sit motiv. Scenen i Getsemane Have, er for kunstneren i den grad en fortælling om lys og mørke, da den handler om overgangen mellem liv og død fra Skærtorsdag til Langfredag.
Jesper Christiansens idé har været at lave billedet så stort, at det ser ud som om præsten nærmest står inde i billedet, lidt ligesom en teaterkulisse. Han har forsøgt at lave en glidende overgang mellem de virkelige lysestager på alteret ved nærmest at flette de ting, der står på bordet nederst i billedet, sammen med hinanden.
Altertavlen er konstrueret af to lærreder, der er sat sammen til ét stort billede. Nederst er der et langt horisontalt rektangel, øverst er der et stort kvadratisk lærred. Det er altså det mindste og letteste lærred der skal bære det tungeste lærred. I sammensætningen af de to umage formater ligger således antydningen af en uretfærdighed og måske ligefrem et forræderi; to af hovedtemaerne i fortællingen om Jesus i Getsemane have.
Selve Getsemane Have-motivet på billedet har Jesper Christiansen hentet fra gamle håndkolorerede postkort, man kunne købe i Jerusalem i starten af 1900 tallet. Det håndkolorerede gør fotoerne lidt uvirkelige, men meget brugbare til det billede, han ville skabe.
Billedet i dets nuværende form har taget lidt under et år at lave, med hvert eneste lille prikkede malerstrøg har kunstneren ønsket, at den, som kigger på billedet, bliver budt velkommen ind i lyset. Og hver eneste lille malerplet er omgivet af sort og mørke. Hvert eneste lille græsstrå, hvert eneste lille olivenblad er malet for sig selv, ligesom Jesus til sidst er helt alene for sig selv i Getsemane have.
Ifølge Jesper Christiansen er det op til den enkelte beskuers etik, moral og fantasi at beslutte, hvad man ser og lægger vægt på i altertavlen. Nogen vil måske have en forventning om, at der skal være et kors i en altertavle; den mulighed ligger måske i de to stier, der krydser hinanden. På bordet ser man en påfuglefjer, et kornaks, nogle frø eller måske korn i en skål. Nogle tomme vinglas, ingen vin, men vindruer. En vandkande reflekterer dugen på en måde, så striberne flipper helt ud i røde hvide dannebrogsfarver. Andre steder skaber glaskanden bølgede striber i blå, hvide og røde tricolore farver. En oliekande med olivenolie.
Alt hvad man ser i billedet er det, som det er, men i bibelsk betydning meget mere. Men hvor er Jesus i øvrigt henne; har han lige tømt glasset med vin, eller er han på vej? Og hvad er det med teltet, hvem skal sove der? De tre disciple, der følges ind i haven sammen med Jesus og som falder i søvn, når Jesus beder dem om at holde sig vågne? Men det er måske bare et telt, for øvrigt af mærket TRESPASSING, der betyder overtrædelse, skyld og synd.
I baggrunden aner man et bjerg, som ligner Oliebjerget. En lille sti fører fra haven op til toppen af bjerget. Oppe over bjerget ser man en stjernebesat himmel. Himlen er malet efter et NASA-fotografi, som man finder i David Bowies plade ’Blackstar’, som blev udgivet dagen før den engelske rockmusiker forlod denne verden.
Stjernehimlen spejler sig i en lille brønd nederst i billedet, og er en hilsen til BS. Ingemanns Morgen og Aftensange, der handler om det tiltagende lys om morgenen og det aftagende lys om aftenen. I Ingemanns salme ’Sommerafslutning’ skriver han om lyset som betingelse for mørket, og det er i denne salme, at man finder den ene halvdel af altertavlens titel ’Skyggeflor’.
Jesper Christiansen håber, at hans bidrag til Frederikskirkens kirkerum vil bringe gode og meningsfulde diskussioner og oplevelser med sig og allermest håber han, at altertavlen med den sorte baggrund kan pege på alt det lys, vi er omgivet af i verden.
