Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Bliv au pair

Au Pair eller Barnepige Søges fra November 2021:

 Hej danskere,

Vi er en dansk-italiensk familie, som søger en dansk au pair (m/k) til vores to døtre: Anna på 2,5 og Zoé på 5 år fra og med November 2021.

Stillingen vil bestå af:

·       At hente Anna og Zoé i henholdsvis vuggestue og børnehave (maternelle) omkring kl 16:30 og tage dem med på legeplads eller hjem til os i vores have, indtil vi kommer hjem senest klokken 18:30.

·       At passe af Zoé onsdag eftermiddag fra kl. 13:30.

·       Lette praktisk arbejde som indkøb af dagligvarer, afhentning af renset tøj, let madlavning én time per dag med undtagelse af onsdag.

·       At passe børnene om aftenen og lægge dem seng én dag om ugen (5 timer).

·       At passe børnene op til 4 timer om lørdagen, når der er behov.

En almindelig arbejdsuge vil således være på 25 timer. De resterende 5 timer vil vi kun bede dig arbejde, hvis børnene har sygedage og ikke kan gå i institution.

Vi er en 3-sproget familie (dansk-fransk-italiensk), og vi håber du vil bidrage med dansk input til børnene og omkring middagsbordet. Men du er selvfølgelig også velkommen til at øve dit franske med os og vores børn.

Vi bor i en hyggelig forstad til Paris, der hedder Vincennes ca 15 minutters gang (5 minutter på cykel) fra metrostationen ”Chateau de Vincennes” på linje 1. Vores lejlighed ligger tæt på skoven (Bois de Vincennes) og i cykelafstand fra Paris og den multikulturelle forstad Montreuil, som har mange spændende kulturtilbud.

Som au pair, får du dit eget soveværelse i vores lejlighed og bliver dermed en integreret del af vores dagligdag. Du vil få 350€ om måneden i lommepenge, et metropas (Navigo) og en cykel stillet til rådighed. Stillingen kan også søges af personer med egen bolig i paris/Vincennes med løn efter aftale.

Vi leder efter en m/k, der: 

·       Er glad, sjov, selvstændig og initiativrig.

·       Har erfaring med at passe små børn og gerne har en reference. 

·       Taler nok fransk til at klare sig, når I er ude.·       Det er et plus (på ingen måde et krav), hvis du har en hobby/passion, som du har lyst til lære fra dig (fx madlavning, urtehave, maling/tegning, strikning, dans, skateboard, svømning, ridning, sang/instrument etc).

Hvis det lyder som noget for dig, så send os gerne en mail på jakobap@gmail.com og fortæl lidt om dig selv. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Venlig hilsen

Jakob, Giulia, Anna og Zoé