Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Den danske Café

Dato
Tirsdag d. 15. juni 2021, Kl. 12:00 til kl. 20:00

Hver tirsdag åbner vi dørene for vores danske café på vores hyggelige og blomsterende terrasse. Den danske Café i Paris er vores nye ugentlige initiativ for både yngre, unge og ældre, hvor vi vil byde på en række danske specialiteter.

Den danske Café vil være åben hver tirsdag fra klokken 12 til sen aften, lige indtil spærretiden sætter ind. Vi byder på en ny menu hver uge, så har du lyst til enten en hjemmebagt bolle, iskaffe, en dansk rejemad, frikadeller med kartoffelsalat, rødgrød med fløde eller et stykke lagkage, så håber vi meget, at du vil kigge forbi. Også hvis det bare er for en øl eller en drink i solen. 

Er du på farten eller skulle du få lyst til at købe lidt med hjem i stedet, sælger vi også mad ud af huset samt et lille udvalg af danske varer.