Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Byvandring: Svimmel i la Défense

Dato
Tirsdag d. 18. maj 2021, Kl. 10:30 til kl. 12:30
Pris
20€

På den tredje byvandring tager vores guide og Parisekspert, Louise Sandager, os med til La Défense, hvor vi til fods skal opleve den svimlende fornemmelse at gå mellem skyskrabere og se på vild kunst undervejs. 

La Défense er et af Europas største business-kvarterer. Her arbejder 180.000 mennesker hver dag mellem flere hundrede meter høje skyskrabere. Det er et fantastisk sted at lave en byvandring. Vi går mellem de vildeste og mest futuristiske bygninger i glas, stål og beton, som står i skærende kontrast til det gamle Paris. Vi dyrker selvfølgelig vores landsmand, Spreckelsens triumfbue, La Grande Arche, og så støder vi på en masse god kunst, for La Défense er også kunstmuseum under åben himmel: Overalt vrimler det med spektakulære skulpturer.

PRAKTISK INFORMATION:
Vi mødes på trappen foran La Grande Arche. Turen tager to timer og koster 20€. Betaling foregår kontant til Louise på selve dagen.

Tilmeldingsfrist: 10. maj via mail til: tilmelding@frederikskirkenparis.dk

Der er plads til 5 deltagere, men hæves forsamlingsforbuddet inden, vil vi naturligvis åbne for tilmeldingen igen.

Vær desuden opmærksom på at tilmelding er bindende til dette arrangement