Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Byvandring: Marais - en frimodig smeltedigel

Dato
Tirsdag d. 11. maj 2021, Kl. 10:30 til kl. 12:30
Pris
20€

Tag med på denne anden byvandring i rækken sammen med vores guide og Parisekspert, Louise Sandager. Denne gang går turen til Marais. 

Marais betyder egentlig sump, men i dag er det et af byens chikkeste kvarterer. Afgrænset af Bastillepladsen, République-pladsen og Hôtel de Ville, finder man her det historiske centrum, hvor 1800-tallets byfornyelse aldrig nåede ind, og derfor kan man nemt dandere i de smalle gader og forestille sig livet her for 400 år siden. Marais er fyldt med små specialbutikker, trendy design-forretninger og et hav af vidunderlige restauranter og caféer. Vi krydser selvfølgelig over Place des Vosges, som Pariserne selv kalder ’Verdens smukkeste plads’, dykker gennem hemmelige haver og zigzagger gennem baggårde og hovedstrøg fra Place de la Bastille til République. Marais er et af Paris’ mest frimodige kvarterer, hvor bøsser, gallerister og ortodokse jøder lever i fredelig samdragelighed, og jeg plejer at sige, at hvis man bare har 24 timer i Paris, så skal man opleve Marais.


PRAKTISK INFORMATION:
Vi mødes på fortovet foran Café Français, 1-3 Place de la Bastille

Turen tager to timer og koster 20€. Betaling foregår kontant til Louise på selve dagen. 

Tilmeldingsfrist: 3. maj via mail til: tilmelding@frederikskirkenparis.dk

Der er plads til 5 deltagere, men hæves forsamlingsforbuddet inden, vil vi naturligvis åbne for tilmeldingen igen.

Vær desuden opmærksom på at tilmelding er bindende til dette arrangement