Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Filmaften: L'Odyssée (2016)

29
OKT

Dato Tirsdag d. 29. oktober 2019, Kl. 20:00 til kl. 22:30
Sted
Rue Lord Byron 17, 75008 Paris, Frankrig
Pris
2 € for kaffe/te & kage

Filmen 'L'Odyssée' (på dansk 'Jacques - En mand af havet') er en film om den verdensberømte franske eventyrer og oceanograf Jacques Cousteau. Han var en indflydelsesrig og frygtløst ambitiøs pioner, innovatør, dokumentarfilmskaber, forsker og miljøaktivist, hvis tilværelse var rig på præstationer, og hvis vandrelaterede eventyr spændte over godt 30 år.

Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=unCIKO7-PSQ

Cousteau er betragtet som pioneren, der brød barrieren til livet under overfladen i verdens have med sine opdagelser og drømme om menneskelig kolonisation af havdybderne.

Filmen bygger på virkelige hændelser, som også inspirerede Wes Andersons fabulerende The Life Aquatic with Steve Zissou.

Cousteau blev født i 1910 og har siden modtaget adskillige hæderpriser for sit arbejde med bekyttelse af havets dyr. Helt frem mod sin død i 1997 fungerede han som konsulent for FN og Verdensbanken. (copyright: kino.dk)

Medvirkende: Audrey Tautou (fra 'Amélie'), Lambert Wilson, Pierre Niney.

Filmen er på fransk med danske undertekster. Vi forventer at starte filmen ca. kl. 20.15.

Hver tirsdag fra kl. 20 i løbet af året er der mulighed for at møde andre danske unge i Paris.

Tirsdagsaftnerne er for alle, og programmet for aftenerne varierer typisk mellem foredrag, film, sprogcafé, fællesspisning og åbent hus. Hver gang kan du købe kaffe/te og hjemmebagt kage til 2 euro.

Det er altid gratis at deltage, medmindre andet er oplyst.

Du kan se programmet for tirsdagsaftenerne i kirkens kalender her eller følge med på vores facebookgruppe for unge danskere i Paris her. Og har du idéer til arrangementer uden eller inden for huset, eller gør du dig andre tanker, der kunne være til glæde for ungdomsarbejdet, så hører vi gerne fra dig på ungdomsrådgiverens email ungkontor@frederikskirkenparis.dk.

Ophavsret: