Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Foredrag: "Min russiske families liv og skæbne i Stalins skygge"

Dato
Søndag d. 2. oktober 2022, kl. 14:00

Vi kan nu byde velkommen til det foredrag, som var planlagt til foråret 2022, men blev aflyst. 

Cand. phil. i russisk Anne Pernille Bendtsen kommer til Paris for at fortælle sin personlige beretning om de menneskeskæbner, der gemmer sig bag historieskrivningens og nyhedernes nøgterne tal. 

 Hun skriver om sit foredrag: 

Jeg blev inviteret til at holde dette foredrag i en anden virkelighed, en virkelighed som ændrede sig kl. 4 om morgenen den 24. februar. Derfor ændrer min fortælling sig, ikke det gennemlevede og oplevede og følte, men den historiske ramme, som min russiske families tragiske skæbne er en del af og som vi alle er blevet en del af – et nyt foruroligende kapitel i verdenshistorien og samtidig skræmmende kendt.

Kom og oplev en gribende fortælling om liv og skæbner, som fletter sig ind i hinanden.

Der er frokost kl. 12 inden foredraget, og kaffe og kage undervejs. Det koster 15 € for frokosten og du kan melde dig til på ungkontor@frederikskirkenparis.dk