Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ungdomsrådgiver søges

Ungdomsrådgiver søges
Udgivet af Frederikskirken Paris, tor d. 15. jul 2021, kl. 11:43
Aktuelt

Danske Sømands- og Udlandskirker søger en ungdomsrådgiver, der vil bo og arbejde centralt i Paris fra den 1. september 2021 eller snarest derefter for en toårig periode. 

Arbejdet består i:

  • Varetagelse af det alsidige ungdomsarbejde i den danske kirke i Paris, bl.a. med rådgivning til danske au pairs og (franske) værtsfamilier. Generel vejledning af personlig eller praktisk karakter til au pairs, studerende og arbejdende unge før og under deres ophold i Paris
  • Opbygning af netværk for og med unge
  • Planlægning og gennemførelse af kulturelle og sociale arrangementer, herunder ugentlige tirsdagsaftener for og med unge, diverse introarrangementer og to årlige udflugter
  • Udvikling af aktiviteter for studerende, samt aktiviteter på tværs af generationer
  • Koordinering af frivillige, bl.a. under kirkens årlige julebasar
  • Informations- og kommunikationsarbejde med hjemmeside, kirkeblad, Facebook og Instagram
  • Deltagelse i skoleaktiviteterne i kirken efter behov
  • Deltagelse i kirkens almindelige arbejde, vagter, sekretæropgaver etc. 

Stillingen er: 

  • En 32 timers stilling af 2-års varighed
  • Aflønnet med ca. 21.000 kr. pr. måned + pension
  • En lille lejlighed i centrum af Paris i samme bygning som kirken til symbolsk husleje (bopælspligt)

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold i et team af ansatte og frivillige
  • Mulighed for at sætte eget præg på stillingen

Vi forventer, at du:

  • Er en udadvendt, fleksibel, kreativ og initiativrig ung M/K, med gode fransk kundskaber, et godt organisationstalent samt IT-kundskaber
  • Har kendskab til arbejdet i en kirke og gerne erfaringer med ungdomsarbejde    
  • Har erfaring med og interesse for sociale medier
  • Ud over opgaverne som ungdomsrådgiver har mod på at påtage dig 3 ugentlige undervisningstimer i vores Onsdagsskole for børn (aflønnes separat)

Der er flere informationer om Frederikskirken, om arbejdet og om aktiviteterne på kirkens hjemmeside: www.frederikskirkenparis.dk

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Kirkens præst, Malene Bendtsen på mail pastor@frederikskirkenparis.dktlf. 0033 1 42 56 12 84 og hos DSUK's udlandsprovst Selma Ravn på mail sr@dsuk.dk.

Ansøgningsfrist: torsdag 12. august 2021 kl. 12.00
Ansøgning inkl. CV og relevante dokumenter sendes til HR-sekretær Margareta Bærentzen på mab@dsuk.dk.

Hvis du vedlægger dokumenter med personfølsomme oplysninger som cpr.nr. etc., bedes du sende hele din ansøgning via dette link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 19. august 2021 i København.