Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Den danske Café takker af

Den danske Café takker af
Udgivet af Frederikskirken Paris, tor d. 8. jul 2021, kl. 20:35
Aktuelt

En stor tak skal til alle jer for at have taget så godt imod vores initiativ til åbningen af Den danske Café og for al den søde støtte, som vi har fået, i den forbindelse. Vores café havde åbent fire tirsdage i juni, hvor vi serverede alt fra tarteletter, flæskestegssandwich, frikadeller, gammeldags æblekage, hjemmebagte boller, kanelsnegle, romkugler, rødgrød med fløde, iskaffe, avocadomadder og dansk smørrebrød med æg og rejer.

I den forbindelse skal lyde et ganske særligt tak til KISBÆK BRØDGAARD, der donerede al rugbrød til vores smørrebrød. Hvis ikke du nåede at smage det i vores café, har vi stadig rugbrød tilbage. Hertil hjemmesyltede rødløg, asier, rødbeder og frikadeller, hvis du skulle have fået lyst til at lave dit eget smørrebrød derhjemme.

Vores rugbrød koster 7 euro og kan afhentes i juli inden for kirkens åbningstid tirsdag til søndag mellem klokken 10 og 13.