Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Beretning fra une jeune fille au pair #3

Beretning fra une jeune fille au pair #3
Udgivet af Frederikskirken Paris, man d. 5. apr 2021, kl. 14:18
Aktuelt

Matilde er dansk au pair i Paris og i fuld gang med sit første sabbatår, som dog langt fra ligner det år, som hun havde håbet på. Men Matilde har valgt at blive og har som mange andre unge måttet finde på hyggelige alternativer til at mødes og nye måder at opleve byen på. Matildes beretning er det tredje indlæg, vi bringer, om at være au pair i Paris under Covid-19. 

Alternativer, pandemi og nedlukning: Et anderledes år som au pair

Da jeg kom til Paris i slutningen af august var temperaturen lun, og solen skinnede. Restauranter, caféer og barer var åbne, og smittetallet var ikke meget højt. Jeg gik rundt i t-shirt i botanisk have, sad på hyggelige fortovscafeer i Marais, besøgte museer og spiste ude om aftenen. Jeg spillede tennis i den lokale tennisklub og var til yoga og kor samt hyggelige tirsdagsaftener efter arbejde i den danske kirke. Det var virkelig fedt! 

Godt et halvt år er gået, og det bedste, jeg ved nu, er at mødes med veninder i det fri, dele erfaringer, sidde på en kantsten med en kaffe og en sandwich trods minusgrader, søge læ for regnen i en lejlighedsopgang i Montmartre eller sidde i fugleklatter på trappen ved den nye triumfbue i La Défense. Så let er det at imponere mig for tiden.   

Det at bo i et andet land i nye omgivelser og uden ens egen familie kan godt være lidt hårdt. Da Frankrig meddelte lockdown i november blev dette en større udfordring, og ikke just det man forbandt med et år som au pair i Paris. Indførelsen af lockdown, hvor det kun var tilladt med 1 times udgang til frisk luft om dagen inden for en radius af 1 km., gav anledning til endnu flere coronadilemmaer og spørgsmål, netop som man troede, at det var slut.

Efter forårets og sommerens restriktioner og dilemmaer i Danmark under studentertiden troede jeg, at Covid-19 var et overstået kapitel. Nu skulle sabbatåret som au pair i Paris starte uden bekymringer og uden virus, men jeg tog fejl, fordi Corona var kommet for at blive. Pludselig blev man konfronteret med spørgsmål som; Hvordan forholder din værtsfamilie sig til Covid? Arbejder forældrene hjemme? I så fald, larmer børnene for meget? Og må de sige hej og forstyrre deres forældre, når de sidder og arbejder? 

I november måtte mit fransk kursus fortsætte online. Det har også givet udfordringer, når man sidder i et lille studio, hvor internetforbindelsen ikke er optimal. Nu kan jeg ikke forestille mig noget bedre end at møde op i et klasselokale til to timers franskundervisning. 

På trods af det nuværende udgangsforbud mellem klokken 19 og 6, så sætter jeg pris på at have større frihed til at kunne bevæge mig rundt i Paris. Selvom jeg går og håber på en mere “normal hverdag” og spørger mig selv, hvornår jeg kan komme på fransk bistro igen, så har jeg forsøgt at være positiv og værdsætte alternativer, som har vist sig også at være fantastiske; at sidde under en skyfri himmel i Jardin du Luxembourg med en god frokost er ikke værst. Det kan kun blive bedre i takt med, at det bliver varmere og lysere, og vejret er jo trods alt en ting, som vi kan regne med i denne tid. Bare ikke lige i dag åbenbart; for det regner og føles ikke spor som forår og 25 graders varme. Hvor blev den af? 

 Selvfølgelig er det mega frustrerende, at man ikke kan opleve og gøre det, som man regnede med, men jeg har stadig håbet om at vende tilbage til en periode uden spærretid i Paris. Når dette er sagt, så er jeg glad for at have muligheden for at være i Paris. Det har været og forbliver et anderledes år end forventet, men at bo i Paris, lære en ny kultur at kende, forbedre mit franske. Moi, je ne regrette rien !  


af Matilde Valentin Hjorth