
Udgivet af Frederikskirken Paris, tor d. 7. jan 2021, kl. 11:01
Aktuelt
Så starter vi igen nye franskhold op i Frederikskirken. Kurset er for dig, der vil øve og forbedre dit franske, så du lettere kan begå dig i dagligdagen i Paris. Timerne er dynamiske og inddragende, og der bliver lagt særlig vægt på mundtlig sprogfærdighed. Holdene er små, og stemningen hyggelig og uformel.
Som en del af kurset indgår et besøg hos de danskstuderende på Sorbonne, hvor du kan få afprøvet alt, hvad du har lært og samtidig lære nogle unge parisere at kende.
Kurset løber over 12 uger, og vi starter op tirsdag den 19. januar.
For flere informationer vedr. hold, niveau, priser m.m. kontakt Nanna Halck: nannasimone@yahoo.dk