Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vi er her stadig

Vi er her stadig
Udgivet af Frederikskirken Paris, tor d. 29. okt 2020, kl. 11:55
Aktuelt

Kære venner af Frederikskirken

Med en sanitær og finansiel krise hængende over hovedet, er Frankrig blevet ramt helt inde i hjertekulen; også her i Frederikskirken er vi tynget af den seneste udvikling. 

Fra i aften vil Frankrig igen lukke ned med et mål om at nedbringe den aktuelle smittespredning. Vi må for vores vedkommende naturligvis følge trop, og alle vores arrangementer og faste aktiviteter i huset vil derfor være aflyst frem til foreløbigt den 1. december. 

Det vil sige, at gudstjenester, tirsdagsaftener, torsdagskor, sprogundervisning, gymnastik, vores læsekreds og ture ud af huset vil være aflyst.

Selv om vi midlertid er sat på pause, er vi her stadig og vil stadig svare på både  mails og telefon. Vi vil komme op med nye, hyggelige initiativer og afholde så mange af vores fællesarrangementer som muligt online ! Onsdagsskolen vil igen tilbyde dansktimer for de yngste via Skype - som i foråret - og for de unge og ældre vil der være mulighed for at deltage i både morgensang, læseklub og tirsdagscaféer med onlinekaffe. Vi vil løbende sende information ud på Facebook, Instagram og her på siden, så følg godt med. 

Har du spørgsmål eller brug for en snak, så kan du træffe os på både mail og telefon.

Præst: Malene
Telefon 01 42 56 12 84
Mail: pastor@frederikskirkenparis.dk

Ungdomsrådgiver: Camilla
Telefon: 09 51 13 82 31
Mail: ungkontor@frederikskirkenparis.dk

Pas godt på jer selv og på hinanden