VI SØGER RENGØRINGSHJÆLP

VI SØGER RENGØRINGSHJÆLP
Udgivet af Frederikskirken Paris, man d. 7. sep 2020, kl. 10:26
Aktuelt

Er du vores nye rengøringshjælp? 

Frederikskirken er et stort og levende hus med mange aktiviteter i dagligdagen, og vi besøges ugen igennem af folk i alle aldre. Vi søger derfor en ugentlig rengøringshjælp hver onsdag fra klokken 17-20 samt til de dage, hvor vi har arrangementer og særligt travlt.  

Din hovedopgave vil være at stå for oprydning og rengøring af vores indendørsarealer, når vores skole- og børnehavebørn får fri om onsdagen. Derudover får du ansvar for at løse mindre forskellige praktiske opgaver i huset. Det er en fordel, hvis I har erfaring med rengøring, kan svinge en gulvmoppe, har praktisk sans og hænderne skruet godt på. 

Arbejdstiden er mellem 3-6 timer pr. uge afhængig af vores program. Timelønnen er 12 € og udbetales ugentligt. 

Ansøgning og CV sendes i én samlet PDF-fil til ungdomsrådgiver Camilla Åkerblom på ungkontor@frederikskirkenparis.dk inden den 30. september 2020 kl. 12.00. 

For flere informationer om jobbet kontakt Camilla på tlf. +33 9 51 13 82 31 (tirsdag, torsdag og fredag 10-16)