Kirken holder sommerferie

Kirken holder sommerferie
Udgivet af Frederikskirken Paris, ons d. 1. jul 2020, kl. 12:45
Aktuelt

Frederikskirken vil være lukket i juli og august på grund af istandsættelse. Vi har modtaget en bevilling fra Kirkeministeriet, der har gjort det muligt at renovere kirkens indgangsparti, våbenhuset samt døre og gulve. Kirken vil være åben igen fra 1. september, hvor vi glæder os til at byde jer velkommen til en ny sæson i en nyrenoveret kirke. 

Selv om kirken holder sommerferie, vil vores ungdomsrådgiver stadig være at træffe på mail. Camilla kan kontaktes på ungkontor@frederikskirkenparis.dk, hvis I har spørgsmål eller har brug for hjælp eller et råd. 

Med ønske om en rigtig god ferie til jer alle og på glædeligt gensyn på den anden side af sommeren.