Pinse i Frederikskirken

Udgivet af Frederikskirken Paris, tor d. 28. maj 2020, kl. 14:11
Aktuelt

Snart skriver vi juni, og sommeren står for døren. Langsomt er vi ved at finde tilbage til os selv, og nu ser det ud til, at det bliver Pinse alligevel. Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen tilbage til gudstjeneste i Frederikskirken, og hvilken bedre dag end pinsedag, hvor Helligånden gør sin entre og i hvert åndedræt minder os om, at vi er forbundne med Gud.

Så på søndag slår vi dørene op til kl. 11 og fejrer gudstjeneste så godt, som vi nu kan i disse sære tider. Der vil være salmesang og gode ord, sprit og sikker afstand, og alle bedes møde med maske på. For at kunne forberede os bedst muligt vil vi bede jer om at tilmelde jer på: tilmelding@frederikskirkenparis.dk

Vel mødt og på glædeligt gensyn.

Næste gudstjenester er den 7. og 14. juni samt den 28. juni. 

Følg med på Facebook og kirkens hjemmeside: www.frederikskirkenparis.dk

Ophavsret: