Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nyt fra Frederikskirken

Nyt fra Frederikskirken
Udgivet af Frederikskirken Paris, man d. 16. mar 2020, kl. 18:20
Aktuelt

I Danmark siger de: SAMMEN - HVER FOR SIG. Vi skal stå sammen i kampen mod Covid-19, men vi må gøre det hver for sig. 

I Frankrig er alt nu blevet lukket, på nær fødevarebutikker, apoteker, benzintanke og banker, i et forsøg på at tvinge os til at holde afstand, for at passe på de udsatte. 

Også i kirken har vi lukket døren. Det betyder, at alle arrangementer og faste aktiviteter er aflyst (gudstjenester, tirsdagsaftener, kor, sprogundervisning, børnehave, skole m.m.) Det er vi kede af, for det er nu midt i uvisheden, at vi har allermest brug for at mødes i trygge og velkendte rammer. Vi har brug for gode opbyggelige ord, meningsfyldte fællesskaber og håb for fremtiden. 

Døren er låst, men vi er her og vil stadig være at træffe på mail og telefon, hvis I har brug for hjælp, en snak eller et råd. 

Pastor: Selma

Tlf.: 01 42 56 12 84 eller mail: pastor@frederikskirkenparis.dk

Ungdomsrådgiver: Camilla

Tlf.: 09 51 13 82 31 eller mail: ungkontor@frederikskirkenparis.dk

Pas godt på jer selv og på hinanden